Gå direkte til specialisten. Der er en række gode grunde til at vælge mig som din behandler, når du får brug for en tandprotese. Som autoriseret klinisk tandtekniker er jeg specialuddannet til at fremstille tandproteser og til at modtage og behandle dig direkte her på klinikken. Hele uddannelsen er koncentreret om netop denne gren af moderne tandbehandling.
Her er det mig der forestår hele behandlingsforløbet, og fremstiller tandprotesen på mit eget laboratorium. Det er en stor fordel at kende dit udseende og din personlighed, når jeg skal fremstille en unik tandprotese efter dine ønsker. For du er også en meget vigtig del af processen - du er med i forløbet fra start til slut.
- Vi gennemgår dine muligheder - både behandlingsmæssigt og økonomisk.
- Du er med til at vælge tændernes facon og farve.
- Du er med til at godkende og rette på selve tandopstillingen inden tandprotesen færdiggøres. På den måde har du stor indflydelse på dit udseende; intet bliver lavet færdigt uden din godkendelse.
Jeg gør også meget ud af at informere dig om tilvænningen, den daglige brug og vedligeholdelse af tandprotesen. Der vil også næsten altid være behov for mindre tilretninger af en ny tandprotese og det er vigtigt at du altid kommer, hvis der er noget der trykker eller gør ondt. Der er ingen tidsfrist for disse tilretninger, ligesom det selvfølgelig altid er gratis - jeg er først tilfreds når du er tilfreds og vil hellere have, at du kommer en gang for meget end en gang for lidt.
Kvalitet er mange ting. Ordet kvalitet er nemt at bruge... og i forbindelse med tandprotetisk arbejde kan det bruges om materialerne, pasformen og funktionen. Jeg bruger altid de bedste materialer, men den vigtigste kvalitet i en tandprotese ligger først og fremmest i selve “håndværket”. Det er min faglige kunnen som tandtekniker der afgør kvaliteten. Det kræver omhyggelighed og præcision at opnå en optimal pasform og tyggeevne, og det kræver æstetisk sans at tilpasse en tandproteses udseende, så den harmonerer til dit ansigt og fremstår så naturtro som muligt.
Jeg hjælper dig hele vejen indtil du er 100 % tilfreds med din nye protese.